De 4 typer af Augmented Reality (AR) – konkrete eksempler og cases

Læsetid: 3 minutter

Pokémon GO, Snapchat og IKEA place er bare nogle af de AR løsninger der er vundet frem de seneste år. Der findes 4 forskellige typer af Augmented Reality, som vi vil belyse i dette blog indlæg.

Læs også vores indlæg: Augmented Reality (AR) – Sjov gimmick eller værdiskabende teknologi? som afdækker overordnet hvad Augmented Reality er og anvendelses muligheder.

Markerless AR

Denne type af AR anvender brugerens geolokation til at vise Augmented Reality. Via brugerens GPS lokation aktiveres AR indholdet. Nogle kalder også denne form for AR for Location based AR.

Android og iPhones er begge udstyret med både GPS og AR teknologi i kameraet der gør det muligt at eksponere disse enheder overfor markerless AR.

AR teknologien i enhederne er i stand til, når AR indhold skal aktiveres, at identificere objekter og overflader i den virkelige verden. Udfra dette kan de digitale elementer placeres så de giver mening i forhold til brugeren og det miljø vedkommende befinder sig i. Eksempelvis at et monster i Pokémon GO står på vejen og ikke hænger i luften.

Pokémon GO og Google Maps AR er eksempler på markerless AR.

Google Maps AR
Google lancerede i august 2019 en beta version af Google Maps med Augmented Reality

Projection-based AR

Som navnet indikere så projicere denne type AR digitale objekter over på objekter i den fysiske verden. Det kan være interaktive digitale objekter.

Eksempel kunne være et keyboard der bliver projiceret ned på en brugers arm. Brugeren kan se tasterne og ved berøring aktiveres de.

Superimposition based AR

Superimposition based AR bruger objekt genkendelse for at udskifte et helt objekt eller dele af det med en Augmented visning.

Snapchat er et eksempel på AR der er baseret på superimposition.

Marker-based AR

Ved Marker-based Augmented Reality der anvender man et statisk element (marker). AR aktiveres når det statiske element/marker genkendes. Herfra er det muligt at erstattet marker med stortset hvad som helt – eksempelvis en video, billede eller noget helt tredje.

Marker-based AR kaldes også nogle gange Recognition based AR (Gendkendelses baseret AR).

Eksempel på marker-based AR kan ses her

Augmented Reality (AR) – Sjov gimmick eller værdiskabende teknologi?

Læsetid: 3 minutter

De fleste stiftede nok først bekendtskab med Augmented Reality da Pokémon GO blev lanceret i 2016 og der overalt gik folk rundt på gaderne for at fange monstre på deres smartphones.

Men gennem de seneste år er der sket rigtig meget på området, hvor flere og flere virksomheder anvender AR til at optimere og markedsfører deres produkter og services.

Hvad er Augmented Reality?

Kort fortalt går AR ud på, at man kombinerer den digitale verden med den fysiske. Helt forsimplet ligger man digitale elementer oveni den virkelige verden. Dette sker typisk gennem enten nogle specielle briller eller ved at man kigger gennem kameraet i ens smartphone.

Tager vi igen Pokémon GO som eksempel, så bliver der her placeret monstre på bestemte lokationer rundt om i verden. Disse digitale monstre kan man så både se og interagere med via sin smartphone når man nærmer sig den konkrete GPS lokation.

 

Typen af AR der anvendes ved Pokémon GO er det man kalder Markerless Augmented Reality.

Man skelner oftest til fire forskellige typer af Augmented Reality, der også afhænger af brugsscenariet det skal anvendes i. Du kan læse mere om de 4 typer her: De 4 typer af Augmented Reality (AR) – konkrete eksempler og cases

Et andet og sikkert også kendt eksempel på AR er Snapchat. Snapchat Augmented Reality er i stand til at genkende ansigter og ændre disse så man får briller eller skæg på, bliver til dyr og meget mere

Sjov gimmick eller værdiskabende teknologi?

Med de listede eksempler er vi jo mere over i området af en gimmick og sjov og ballade. Men lige nu sker der en stor udvikling af AR løsninger der løser praktiske problemstillinger og optimere eksisterende processer og forretningsgange indenfor en bred række af brancher.

Detail branchen og E-commerce skaber løsninger der forbedrer købsprocessen og kundeoplevelsen.

 

Eksempler på dette er blandt andet:

Møbler

IKEA har med deres Place AR app gjort det muligt for forbrugeren at placere IKEA møbler direkte hjemme hos dem selv. Det hjælper kunden i beslutningsfasen og ligeledes undgår de at få købt møbler der ikke passer ind.

 

Briller

Tilsvarende IKEA, så har SPEQS lavet en løsning der gør det muligt at afprøve briller direkte via smartphone via AR.

Smykker

IT Heroes har lavet en løsning, hvor det er muligt at prøve smykker via ens smartphone eller tablet.

Af øvrige brancher og segmenter der har fået øjnene op for Augmented Reality er:

  • Spil og underholdningsbranchen
  • Turisme og rejsebranchen
  • Ejendoms- og byggebranchen
  • Uddannelse og træning
  • Sundhedssektoren
  • Forsikringsbranchen
  • Industri og Servicebranchen

Kommer snart

Lige nu arbejder vi med en række AR projekter. Inden længe vil du kan læse casen på de konkrete AR løsninger her på siden:

  • Opgave- og fejlbeskrivelse af byggeprojekt via Augmented Reality (AR) til byggebranchen
  • Remote support via Augmented Reality (AR) til Service virksomheder
  • Anmeldelse og vurdering af skader via Augmented Reality (AR) til Forsikringsbranchen
  • Fejlmelding og selfservice via Augmented Reality (AR) til Facility Management området
  • Guided tours og vejvisning gennem Augmented Reality (AR) til festival og forlystelsesbranchen